Give Elementer leverer beton til nyt indkøbscenter i Sønderborg

26. januar 2018

Give Elementer leverer beton til nyt indkøbscenter i Sønderborg

I samarbejde med SIB i Sønderborg leverer Give Elementfabrik beton til byens nye indkøbs- og oplevelsescenter på Stenager.

Indkøbscenteret på 8.000 kvadratmeter, der er i 2 etager, er placeret på Stenager overfor Bilka, hvor SH Bilcenter har haft til huse. Centret kommer til at rumme både detailbutikker, restauranter og bowlingcenter. Ordren lyder på 3600 kvadratmeter frilagt sorte facader, massive dæk samt tagplader. Med første efterspørgsel sidst på året er processen gået lynende stærkt. Tegningsmaterialet er nu godt i gang på fabrikken og de første facader leveres allerede uge 10.

Det er den lokale entreprenør SIB i Sønderborg, der har forestået konceptet. Give Elementer har i samarbejde med entreprenøren optimeret projektet, så det bliver så cost effektivt som muligt.  

Centret skal stå færdigt til oktober 2018.

Give Elementfabrik A/S
Keep it simple