Kæmpe facadeelementer til jysk industribyggeri

24. januar 2018

Kæmpe facadeelementer til jysk industribyggeri

Give Elementer leverer lynordre på kæmpe facadeelementer til entreprenørfirmaet NCO Byg, der bygger 10.000 m2 til stor midtjysk fødevarevirksomhed.

Der skal fart på, når  vi i de kommende uger skal levere facadeelementer til et større fødevaredomicil i Midtjylland. Ordren er afgivet af NCO byg, der forestår byggeriet på matriklen, ikke langt fra vores fabrik i Give.

Leveringen består af facadeelementer af 10 meters højde, 2500 m2 vægelementer, 3000 m2 betondæk, 1000 m2 beton tagplader og 2000 m2 glat gule facader. Den første del af den store ordre bliver leveret i uge 4, og skal monteres i tiden efter.

Byggeriet bliver med de 10 meter høje betonelementer synligt i bybilledet i Farre, hvor byggeriet ligger.

”Store facadeelementer har længe været efterspurgt af detailhandlen, men er bestemt også oplagt til anvendelse i almindeligt industribyggeri. Det er projektet til NCO byg et godt eksempel på”, fortæller salgsingeniør Mickey Bork Nielsen, som varetager Give Elementers salg af betonelementer til industrisegmentet.

Give Elementfabrik A/S
Keep it simple