fbpx Stjernespækket startliste til Give Elementer Løbet | Give Elementfabrik A/S

Stjernespækket startliste til Give Elementer Løbet

10. april 2019

Stjernespækket startliste til Give Elementer Løbet

Når Give Elementer Løbet sættes i gang søndag den 14. april, er med nogle store danske navne iblandt. Løbet der har mere end 300 deltagere, i alle aldersgrupper og niveauer, er en del af Dansk Cykel Unions licensløb.

Give Elementer Løbets længde varierer fra 11km i U11-kategorien til 128km for A-rytterne. Der er stadig åbent for tilmeldinger, og vi kan kun opfordre dig til at tilmelde dig den kategori, du passer ind i. For at deltage, kræver det at du er medlem af en cykelklub. Hvis ikke du er det, men stadig ikke vil gå glip af den gode stemning, så kan du passende bruge en solrig forårsdag på at se de mange ryttere suse gennem gaderne i Vonge. Størstedelen af ruten er ensrettet, hvilket giver en bedre atmosfære, og som gør det sjovere at både cykle eller heppe.

 

Forsvarende danmarksmester

Til start stiller over 50 A-ryttere fra forskellige hold herunder én fra Give Cykelhold, mens det måske største navn på startlisten er fra BHS-Almeborg Bornholm. Den tredobbelte – og forsvarende – danmarksmester i enkeltstart for herrer, og ingeniør, Martin Toft Madsen stiller nemlig til start i Vonges største cykelløb. På kvindesiden stiller det danskejet World Tour-hold Team Virtu Cycling til start, og må have høje forventninger til løbet. Dermed er der altså masser af stjernestøv over Vonges gader til Give Elementer Løbet.

Give Elementer Løbet er for alle. Derfor er det også en god mulighed for dig som motionist at prøve oplevelsen af at deltage i et rigtigt cykelløb med professionelle rammer. Der er hele tyve kategorier, og derfor også en kategori der passer til dit niveau - eller din ambition. Give Elementer Løbet er også for dem, der vil have en hyggelig dag – ikke kun for ryttere med store ambitioner.

Nyheder